Trafik Alarm viser den gældende fartgrænse på den vej, du færdes på - såfremt vi har den i systemet.
Fartgrænsen vises sammen med appens speedometer, som bruger din telefons GPS til at måle din aktuelle fart. Udover at vise fartgrænsen skifter speedometeret også farve, alt efter om du overskrider fartgrænsen eller ej. Farverne betyder følgende:
Grå: Du overholder fartgrænsen (Eller vi kender ikke fartgrænsen. Så vises der ingen farttavle)
Orange: Du overskrider fartgrænsen, mellem 1-4 km/t
Rød: Du overskrider fartgrænsen en del, 5 km/t eller derover
Appen viser forkert fartgrænse - hvad gør jeg?
Oplever du en forkert fartgrænse i appen, eller kører du et sted, hvor vi ikke kender fartgrænsen, kan du nemt indrapportere den rigtige grænse. Det gør du ved at trykke på + ikonet og vælge "fartgrænse" i listen over rapport-typer. Derefter vælger du, hvad grænsen er i km/t.
Bemærk, at alle rapporter om fartgrænser gennemgås af vores personale, før de træder i kraft. Det betyder også, at en melding om fartgrænser kan blive afvist.
Jeg vil gerne slå farttavlerne fra - hvordan gør jeg det?
Hvis du ikke ønsker at se farttavler, eller vil slå farveskiftet fra ved overskridelse af fartgrænsen, så kan du gøre det i Indstillinger > Kortindstillinger.
Jeg vil gerne advares ved overskridelse af fartgrænsen
Med Trafik Alarm kan du også blive advaret, når du kører for stærkt. Det gør du ved at aktivere Hastighedsassistenten i indstillingerne. Læs, hvordan du aktiverer denne, lige her.
Bemærk, at hastighedsgrænser er en Plus-funktion. Hvis du endnu ikke har fået startet dit Plus-medlemskab, kan du komme i gang med det samme via vores hjemmeside.