Apps på ens telefon kan pludselig opføre sig utilsigtet. Selvom Trafik Alarm er en stabil og driftsikker app, så kan der være tilfælde, hvor appen ikke opfører sig som forventet. Denne guide giver dig et par bud på, hvordan du selv kan løse udfordringen.
Mulige problemer:
Det kan eksempelvis være, at din app ikke kan få ordentlig adgang til telefonens GPS, og derfor snurrer rundt, eller der kan være elementer, der pludselig ikke bliver vist ordentligt, herunder ikoner som skolevej, eller andet. Det kan også være, at appens speedometer ikke viser korrekt hastighed.
Problemer som disse behøver ikke være et specifikt Trafik Alarm-problem, men kan også opstå, hvis det er længe siden man har genstartet sin telefon, hvis man lige har skiftet telefon og har installeret rigtig mange apps, eller noget helt tredje.
Løsningsforslag:
Tjek først og fremmest at du har seneste version af appen ved at gå ind i Play Butik og søg efter Trafik Alarm. Hvis den blå knap har teksten "Opdater", så tryk på den, hvilket henter en ny version. Hvis knappen i stedet har teksten "Åbn", så er du på seneste version.
Hvis du selv på seneste version har problemer, så prøv følgende procedure i nøjagtig denne rækkefølge:
- Afinstaller Trafik Alarm
- Lav en tvunget genstart af din Android-telefon vha. telefonens fysiske knapper (følg eksempelvis Samsungs guide her)
- Installer Trafik Alarm igen efter genstart
- Sæt din app op korrekt, herunder ved at give tilladelser til placering, log ind mv.
Hvis du selv efter ovenstående procedure har problemer, så kontakt os på support@trafikalarm.dk